Spring til indhold

Kurv

Din indkøbskurv er tom

Hudpleje til unge inden puberteten

Hudpleje til unge inden puberteten

Skrevet af ECOOKING - Udgivet

For unge kan mild og skånsom hudpleje være med til at forebygge eksem, tør hud og urenheder, når først puberteten sætter ind.

Her guider vi dig gennem hudpleje til unge inden puberteten, til dig der enten selv ønsker en blid behandling til din unge hud - eller til dig, der vil passe bedst muligt på dit barns hud.

Se alt vores hudpleje til ung hud her

Hvor gammel skal man være for at bruge hudpleje?

Mange forældre spørger, hvornår det er tid til at introducere hudpleje. Svaret afhænger af huden, men i forbindelse med at puberteten træder ind, kan huden ændre sig – det sker ofte omkring 12-årsalderen.

Når det kommer til hudpleje designet til voksenhud, er det en lidt anden snak. Her er der nemlig flere aktive ingredienser, der er uegnede for helt fin og sensitiv hud - som mange pre-teens har. Ung hud skal derfor blot styrkes og holdes i balance uden at udsættes for unødig kemi, parfume eller skrappe ingredienser.

Det skal du kigge efter, når du vælger hudpleje til pre-teens

Hudpleje til meget ung hud, skal være skånsom, mild og fugtgivende. Når du skal udvælge hudplejeprodukter til ung hud, er det en god idé at kigge efter de rette certificeringer, hudtype og solbeskyttelse.

  • Certificeringer: Til meget ung hud er det altid en god idé at være opmærksom på ingredienser og mulige allergener. Certificeringer som Dermatologisk testet, AllergyCertified, Parfumefri og A-kolbe er gode indikatorer for, at hudplejeprodukterne er testet og vurderet, så produkterne er så gavnlige for ung og sensitiv hud som muligt.
  • Hudtype: Ofte er hudplejeprodukter udviklet målrettet en bestemt hudtype eller aldersgruppe - og opdelt i kategorier herefter. Ved at kigge efter hudtypen ung hud eller sensitiv hud, finder du de produkter, der egner sig bedst som skånsom hudpleje til pre-teens.
  • SPF: Solbeskyttelse er vigtigt i alle aldre, og særligt til sårbar hud. Børn og unge er mere udsatte ift. solskader, fordi huden er tyndere, har lavere mængde melanin og generelt er mindre robust. Derfor skal du vælge solcreme med høj SPF og også gerne ansigtscremer med SPF. 

Læs om, hvordan vi kvalitetssikrer vores produkter hos ECOOKING

Disse ingredienser skal du gå efter i hudpleje til meget ung hud

En helt ung hud har som udgangspunkt ikke brug for særligt meget. Men for at beskytte den sårbare hud mod udtørring og styrke den unge hud til de forandringer, der venter i puberteten, kan blide og fugtgivende ingredienser som disse være en hjælpende hånd.

  • Hyaluronsyre
  • Aloe vera
  • Sheabutter
  • Agurkeekstrakt
  • Naturlige olier som abrikoskerneolie, arganolie, mandelolie og solsikkeolie
  • Glycerin
  • Provitamin B5

Læs om alle vores ingredienser her

Disse ingredienser skal du undgå i hudpleje til meget ung hud

Du skal undgå de ingredienser, som en voksen med erfaren hud normalt ville gå efter. Ung og sårbar hud skal skånes for kraftige antioxidanter og ingredienser, der booster cellefornyelse, mindsker pigmentpletter og fine linjer, stimulerer dannelsen af kollagen og opstrammer huden.

  • A-vitamin / Retinol
  • C-vitamin
  • AHA og BHA syre (Glykolsyre, Salicylsyre)
  • Peptider f.eks. Argireline

Undgå generelt aktive ingredienser som syrer og meget aktive vitaminer, og vent med stærke sera og kraftige masker.

Læs også: Sådan slipper du af med fedtet hud og bumser

Hudplejerutine til pre-teens og teenagere

Før teenagealderen er hudpleje ikke nødvendigt. Men hvis interessen er der, kommer her en simpel guide til, hvilke produkter en ung hud har gavn af. Produkterne kan med fordel bruges morgen og aften.

  1. Blid ansigtsrens: Uanset alder kan din hud nyde godt af en blid og skånsom ansigtsrens til at fjerne snavs og forurening fra hudens overflade. Vores Skin Balance Rensemousse er let og skummende og fjerner skånsomt skidt fra huden uden at irritere eller udtørre.
  2. Fugtgivende ansigtscreme: Din rens vil uundgåeligt fjerne en del af hudens naturlige fedtstoffer, og derfor skal du altid afslutte din rens med en ansigtscreme. Vores Skin Balance Ansigtscreme indeholder naturlig hyaluronsyre og både plejer, fugter og beskytter huden.
  3. Solbeskyttelse: Solpleje er et af de vigtigste steps i en hudplejerutine, og det gælder både børn, unge og voksne. Gør det til en naturlig del af din morgenrutine at påføre solcreme, så din hud skånes for UV-stråling hele året rundt.
  4. Læbepomade: For at give ekstra fugt til særligt udsatte områder som læberne, kan du afslutte med at påføre en naturlig læbepomade. Vores Alt I Én Balm plejer tør og irriteret hud og kan bruges på læberne og andre tørre områder som knæ, albuer og hænder. 

Alle hudtyper er unikke og har forskellige grænser. Husk at være opmærksom på din huds signaler, og undlad et produkt, hvis din hud reagerer negativt på det f.eks. med udslæt eller tørhed.

Læs også: Sådan skaber du en god renserutine til dit ansigt

Døjer du med fedtet hud, urenheder eller bumser?

Puberteten fører ofte til øget olieproduktion, hvilket kan resultere i bumser og urenheder, og her kan en mild rens og en fugtgivende ansigtscreme, som ikke tilstopper porerne, gøre en stor forskel. Udover den daglige rens og fugt kan en ugentlig muddermaske hjælpe med at absorbere overskydende olie og reducere hudorme. 

Selvom man kan have lyst til at udtørre sin fedtede hud, så vil det kun gøre det værre. Huden vil nemlig producere mere fedt, jo mere du fjerner. Påfør i stedet en fugtgivende creme, som fugter i dybden og får din hud tilbage i balance.

Hvis du bruger makeup, så husk at fjerne den om aftenen med en nænsom makeupfjerner.

Se vores produkter til uren hud her

Naturlige produkter til ung eller erfaren hud fra ECOOKING

Din alder har indflydelse på din huds robusthed og behov. En erfaren hud kan klare flere aktive ingredienser end en ung hud, som har behov for mere ro, fugt og beskyttelse for at holde sig i balance. 

Hos ECOOKING skaber vi hudplejeprodukter, der er til gavn for netop din hud. Vi udvælger plejende ingredienser, så din hud kan få glæde af nærende vitaminer, antioxidanter, olier og planteekstrakter gennem effektiv og skånsom pleje.

Shop hudplejeprodukter efter din hudtype her