Spring til indhold

Kurv

Din indkøbskurv er tom

Øjenpleje

Øjenområdet er sårbart, og derfor skal huden omkring øjnene have lidt ekstra kærlighed og beskyttelse. Vores øjencremer plejer nænsomt dine øjenomgivelser, så mørke rander og fine linjer erstattes af en lys og opfrisket udstråling.

3 produkter

Filtre

Ny pris Parfumefri Energi Øjencreme 15 mlEnergi Øjencreme 15 ml
Energi Øjencreme 15 ml Salgspris349,95 kr
(1)
Parfumefri ØjenvippeserumØjenvippeserum
Øjenvippeserum Salgspris374,95 kr
(7)
Ny pris Parfumefri Øjencreme 20 mlØjencreme 20 ml
Øjencreme 20 ml Salgspris249,95 kr
(50)

Hvad er øjencreme godt for? 

Øjencreme giver skånsom pleje og fugt til øjenområdet. Huden omkring øjnene påvirkes af både træthed og aldring - og så kan området blive ekstra sårbart af skiftende temperaturer, allergi og udtørrende ansigtsprodukter. Derfor har øjenomgivelserne behov for beskyttelse og næring.

Når din hud omkring øjnene har brug for pleje, kan det vise sig på flere måder. Den kan både være tør og ru med tydelige fine linjer, den kan være rød og irriteret, og den kan være hævet og mørkrandet. 

Uanset hvordan dine øjenomgivelser tager sig ud, vil hudpleje til øjnene give fugt og næring til et sårbart område. Øjnene er et centralt element i vores ansigt, og et jævnt og opstrammet øjenområde vil vække din udstråling til livs.

TIP: Opbevar din øjencreme i køleskabet for at få en nedkølende effekt, som reducerer hævelse og mørke rander. Kulden får dine blodkar til at trække sig sammen, så poser under øjnene bliver mindre.

Øjencreme til forskellige behov 

Øjencreme kan både bruges forebyggende og som pleje mod irritation, rander og hævelser. Mange begynder med øjencreme allerede tidligt, for at bevare en frisk udstråling, og for at danne et ensartet fundament for makeup. Hvis du døjer med tørhed og mørke i øjenregionen, kan en nærende øjencreme fra ECOOKING hjælpe dig med at få dit glimt i øjet tilbage.

Øjencreme som fundament til pæn makeup

Tør hud omkring øjnene vil fremhæve fine linjer både under øjet og på øjenlåget - og særligt hvis du lægger concealer, foundation eller pudder ovenpå. Her kan en øjencreme hjælpe med at skabe et gennemfugtet og ensartet fundament for din makeup

Vores Øjencreme blødgør huden omkring øjnene, så cremeprodukter vil blende smukt ind i huden, og så pudderprodukter ikke sætter sig i hudens fine linjer. En god mascara kan også være med til at forlænge dine vipper og åbne øjet mere op. 

Få tips til at lægge makeup på moden hud her

Øjencreme mod mørke rander og hævede øjne

Mange kender nok til, hvordan særligt træthed kan have en indvirkning på øjenomgivelserne, hvor mørke rander og hævelse kan skabe et tungt udtryk og være svært at dække med concealer.

Derfor har vi udviklet en Øjencreme, som indeholder naturlige, aktive ingredienser som Glucosyl Hesperidin, der reducerer mørke rander og hævelse. Kør den lille metalapplikator over hævelsen omkring dine øjne, og lad den kølige fornemmelse reducere poserne. Øjencremen virker beroligende og opstrammer huden omkring øjnene, så du får et lysere og mere åbent udtryk. 

Se også vores øjenvippeserum, hvis du vil skabe stærke og sunde vipper.

Øjencreme mod rynker og fine linjer

Hvis du har rynker og fine linjer i øjenregionen, kan en øjencreme være med til at opstramme din hud omkring øjnene. Øjencreme kan både bruges til at udsætte aldringstegn og til at udglatte fine linjer. 

Vores Energi Øjencreme indeholder naturlig Hyaluronsyre, som fugter i dybden, så huden bliver smidig, og fine linjer bliver mindsket. Øjencremen er udviklet til at løfte huden og give fylde omkring øjnene, så dybe og mørke rander bliver mindre synlige. 

Øjencreme mod tørhed omkring øjnene 

Både huden omkring øjne og læber er sartere og tyndere end i resten af ansigtet. I de udsatte områder kan huden blive tør og irriteret både som følge af ydre påvirkning som temperaturskift og indre påvirkning som aldring, stress og hormonelle ændringer.

Vores Alt I En Balm er udviklet som et multifunktionelt produkt, der med sin rige konsistens kan give intens fugt og pleje til både øjenomgivelser, læber og udtørrede albuer, fødder og hænder. Cremen indeholder aktive ingredienser som arganolie og Xpertmoist, der blødgør og genopbygger selv den tørreste hud. 

Hvordan bruger man øjencreme? 

Øjencreme kan bruges både om morgenen inden din dagcreme og om aftenen inden din natcreme. Om morgenen vil øjencremen lægge en fugtgivende og jævn base for din makeup, og i løbet af natten vil cremen give fugt og næring til dine øjenomgivelser.

Smør et tyndt lag øjencreme omkring dine øjne, og giv cremen et øjeblik til at trænge ind. Hvis du har behov for intensiv og dybdegående pleje, kan du med fordel lade et lidt tykkere lag sidde natten over.

Du skal vælge den øjencreme, der passer bedst til dit behov. Vores Øjencreme er sensitiv, økologisk og indeholder naturlige ingredienser, hvilket gør den egnet til alle hudtyper. 

Plej din hud om øjnene med en nærende øjencreme 

En plejende øjencreme giver skånsom opstramning og beskyttelse til dit øjenområde. Ved at gøre øjencremen til en naturlig del af din hudplejerutine vil du opnå både synlige og forebyggende effekter, som kan opfriske hele dit udtryk.

Når dine hudceller omkring øjnene er mættede af fugt, vitaminer og mineraler, vil du kunne se en tydelig forskel i dit look - både med og uden makeup. Hvis du er på udkig efter flere produkter, som kan mindske fine linjer i ansigtet og reducere pigmentforandringer, så se også vores solpleje og ansigtscremer