Spring til indhold

Kurv

Din indkøbskurv er tom

Få eksperternes råd til den bedste hudplejerutine

Skrevet af ECOOKING - Udgivet

Står du også somme tider og kigger fortabt op på hylderne med hudplejeprodukter? Hudpleje kan føles som en hel videnskab for sig, med regler, anbefalinger og myter. Hos ECOOKING består vores team af kosmetikere, dermatologiske rådgivere, produktudviklere og erfarne behandlere. Den ekspertise bruger vi til at skabe effektive hudplejeprodukter og -rutiner, der er udviklet til at støtte din hud og fremhæve dens naturlige glød.

Den komplette hudplejerutine trin for trin

Når først din hudplejerutine er blevet en rutine, så er det lige til: Først renser du din hud ren fra skidt og snavs, så tilfører du fugtgivende og aktive ingredienser, og til sidst afslutter du med en beskyttende creme. Lad os tage dig igennem rutinen trin for trin.

Trin 1: Rens 

Gennem porerne frigives talg og sved, og de kan nemt blive tilstoppede af dagens snavs, forurening og overskydende fedt. Derfor er første trin i hudplejerutinen at rense huden grundigt med en mild ansigtsrens, der fjerner urenheder i dybden og klargør huden til at modtage næring.

Skal jeg vælge vandbaseret eller oliebaseret rens? 

Hvis du bruger mange produkter i din rutine kan dobbeltrens være en effektiv metode til at fjerne overskydende fedtstoffer, makeup og snavs.

Først anvender du en oliebaseret rens, der opløser makeup, overskydende fedtstoffer og solcreme i dine porer. Dernæst anvender du en vandbaseret rens, som fjerner snavs og olier, så din rene hud er klar til næste trin i hudplejerutinen.

Sådan renser du dit ansigt: 

Fugt din hud med lidt vand, og fordel produktet rundt i ansigtet med rene fingerspidser eller med en fugtet vatrondel. Bevæg dine fingre i cirkler, så din rens får adgang til dine porer og opløser det ophobede snavs og talg.

rens om aften og om morgen koldt vand og en vaske klud

Læs også: Kan man vaske sin hud for meget?

Trin 2: Eksfoliering 

Næste trin i hudplejerutinen er eksfoliering. Din ansigtsrens har renset det værste skidt og talg af, men nu er det tid til, at huden og porerne skal befries for døde hudceller og urenheder. Med en let eksfolierende ansigtsscrub, øger du din huds cellefornyelse og udglatter hudens overflade. Det skaber både en sundere, udjævnet og glødende hud.

Sådan eksfolierer du dit ansigt: 

Påfør lidt produkt på dine fingerspidser, og massér scrubben rundt i dit rene og fugtede ansigt med blide bevægelser. Lad de små korn gøre sit arbejde uden at gnide for hårdt på huden.

Eksfoliér dit ansigt 2-3 gange om ugen. Vær opmærksom på din huds signaler, og spring eksfolieringen over, hvis din hud er sensitiv og sart. 

Vi anbefaler: 

En ansigtsscrub, der kombinerer skånsomme, effektive ingredienser, som eksfolierer din huds overflade, så den bliver fløjsblød. 

TIP: Brug en ansigtsmaske et par gange om ugen. Udvælg den maske, som opfylder din huds behov. En fugtmaske er en sikker vinder, der lader din hud suge masser af fugt og næring til sig.

Trin 3: Skintonic

En let og opfriskende skintonic markerer afslutningen på rensedelen af din hudplejerutine. Skintonic er et næringsrigt hudplejeprodukt i væskeform, der både skaber balance og forbereder huden til at optage fugt og vitaminer. Skintonic hjælper huden med at genfinde sin pH-værdi efter de forskellige rens, så den bliver sund og frisk. 

Sådan bruger du din skintonic:

Skintonic har en let og flydende konsistens, som er nem at duppe rundt i ansigtet med fingerspidserne eller en vatrondel.

Brug din Skintonic morgen og aften, eller hav den med i tasken for at holde din hud fugtet og glødende i løbet af dagen.

Vi anbefaler: 

En skintonic, som er parfumefri, vitaminrig og har en opfriskende og kølende effekt.

Trin 4: Serum 

Nu er du klar til at gå steppet videre i din hudplejerutine. Dine renseprodukter har fjernet snavs og talg, og nu skal du tilføje næring, vitaminer og aktive ingredienser til din hud. Et serum er et effektivt produkt, der arbejder målrettet mod at hjælpe din hud med netop sine udfordringer og behov. Serum opstrammer, fornyer og fugter, så dine porer kan blive boostet og næret i dybden. 

Sådan bruger du serum: 

Du skal påføre dit serum i hele dit rensede ansigt. Serum har en flydende og let konsistens, som du nemt kan fordele med rene fingerspidser. For at serummet kan optages bedst muligt, kan du fordele produktet jævnt og køre en Derma Roller forsigtigt over huden. 

Brug dit serum morgen og aften hver dag for synlige resultater.

Vi anbefaler: 

Et serum, der passer til din hudtype, og som indeholder de aktive ingredienser og antioxidanter, der kan hjælpe din hud med at genfinde sin sundhed og ungdommelighed.

Læs også: Hvilket serum skal jeg vælge? 

5. Ansigtsolie

Næstsidste trin i din hudplejerutine handler om at bringe fugten tilbage i din hud. Det gør du allerbedst med en nærende ansigtsolie, der lægger sig som et naturligt lag over dine porer og lader huden suge fugten til sig. Ansigtsolien beskytter din hud mod udtørring og partikler udefra, så dit serum får ro til at virke, og huden bedre holder på fugten.

Sådan bruger du ansigtsolie: 

Ansigtsolien har en lind konsistens, og en smule olie rækker langt, når det fordeles med fingerspidserne ud over dit rensede ansigt. Hvis du døjer med tør hud kan du påføre lidt ekstra ansigtsolie, så din hud bliver badet i fugt og pleje. 

Brug din ansigtsolie morgen og aften som led i din hudplejerutine. 

Vi anbefaler: 

En ansigtsolie, som består af en blanding af naturlige og plejende olier. 

6. Ansigtscreme 

Nu er du omsider nået til sidste trin i din hudplejerutine. Tillykke! Din hud er renset, næret, plejet, og nu skal den fugtes godt og grundigt, så de plejende lag nedenunder kan blive beskyttet og bevaret. Det bliver den med en god ansigtscreme.

Sådan bruger du din ansigtsrens: 

Fordel din ansigtsrens i hele dit ansigt og gerne ned ad din hals og bryst. Om morgenen skal du bruge en Dagcreme, som forbereder huden på dagens udfordringer - og om aftenen skal du bruge en Natcreme, der nærer din hud, mens du sover. Påfør også en Øjencreme til dine øjenomgivelser.

Som afsluttende trin i din hudplejerutine om morgenen, skal du altid påføre solcreme med den solfaktor, der passer til dig og til årstiden.

Vi anbefaler: 

En ansigtscreme med SPF, som har en lind konsistens, der nemt trænger ind og fugter huden som base for din makeup.

Hvad er en god hudplejerutine? 

Den gode hudplejerutine er overskuelig, tilpasset din hudtype og baseret på skånsomme og aktive ingredienser.

Overskuelig, fordi en hudplejerutine kun bliver en rutine, hvis den holder ved og indgår som en selvkærlig og naturlig del af din hverdag. 

Tilpasset din hudtype, fordi din hudplejerutine skal give din hud den omsorg, som den kalder på, og hjælpe den med at genopbygge, skabe balance og nære den på alle fronter. 

Og så bør den bestå af ingredienser med veldokumenteret effektivitet, som kan værne om din hud og give synlige resultater.

Hos ECOOKING skaber vi hudplejeprodukter ud fra vores værdier: Åbenhed, ordentlighed og ærlighed. Derfor kan du være sikker på at finde effektive, plejende og skånsomme hudplejeprodukter hos os, når du er på udkig efter nye familiemedlemmer til din hudplejerutine.

Læs også: Sådan skaber du en god renserutine til dit ansigt

Læs også...

Hudpleje til fedtet eller uren hud: Få de bedste tips her
guide

Hudpleje til fedtet eller uren hud: Få de bedste tips her

Hudens naturlige fedtstoffer står for at bekæmpe udtørring og holde huden smidig - men mange oplever, at deres hud producerer mere fedt og olie end nødvendigt. Her giver vi dig de bedste tips til a...

Læs mere
Rødme i huden: Sådan beroliger du din hud
hudpleje

Rødme i huden: Sådan beroliger du din hud

Alle oplever rødme i huden i større eller mindre grad, men med de rette, skånsomme produkter kan du give ro til en stresset og opblussen hud. Læs hvordan her.

Læs mere