
Sådan skaber (og fastholder!) du en god renserutine til dit ansigt
Skrevet af Line Fey - Udgivet
For at passe godt på din hud, skal du rense den både morgen og aften med en god ansigtsrens. Men hvordan husker du at rense din hud midt i hverdagens travlhed? Det gør du ved at skabe en god renserutine. Det kræver lækre og indbydende produkter, tydelige resultater og en enkel procedure.
Her hjælper vi dig med at skabe en renserutine til dit ansigt, som vil opbygge din hud på ny og bringe en frisk udstråling tilbage i dine kinder.
Se alle ECOOKINGs renseprodukter her
Hvad karakteriserer den gode renserutine?
Den gode renserutine behøver hverken at være besværlig, omfattende eller dyr. Ofte er en overskuelig renserutine med rene produkter og enkle steps dem, der skaber de største resultater over tid. Den gode renserutine er særligt karakteriseret af 4 hovedpointer:
-
Naturlige, økologiske ingredienser: Din hud beskytter dig - og derfor fortjener den også at du beskytter den. En sund renserutine kræver derfor at du udvælger renseprodukter, der skåner og passer på din hud. Du har kun én hud og den skal plejes og næres med naturlige produkter, der ikke indeholder skadelige tilsætningsstoffer.
-
Enkel fremgangsmåde skaber en holdbar rutine: For at din renserutine overhovedet bliver en rutine, skal den sidde fast og være en naturlig del af din morgen og aften. En vellykket rutine, er nem at huske og sker per automatik. Det kræver enkle produkter med et klart formål og simple trin.
-
Balance mellem virkning og skånsomhed: Selvom din hud skal renses i dybden, skal den stadig kunne finde tilbage til sin naturlige balance. Det kræver, at dine renseprodukter formår at balancere virkning og skånsomhed overfor huden - med en formular der både indeholder plejende og aktive ingredienser.
-
Naturlig led i hudplejerutine: Den gode renserutine indgår som led i din generelle hverdagsrutine med cremer, solbeskyttelse og makeup. Derfor skal dine renseprodukter preppe din hud til de efterfølgende produkter, ved at skabe en jævn og udglattet overflade og give huden en frisk glød.
Få hjælp til at bygge din rutine her
Vælg de bedste produkter til din hud
Der findes mange forskellige renseprodukter på markedet. Og selvom det lyder som den rene luksus, så er det ofte netop det store udbud, der besværliggør valget af renseprodukter.
For ikke at bidrage til forvirringen, så har vi hos ECOOKING et enkelt udvalg af produkter, der alle røber deres formål: Vores rensegel hedder Rensegel og vores rensescrub hedder Rensescrub. Find det bedste renseprodukt til din hud gennem disse 3 spørgsmål:
Hvad er din hudtype?
Vores hud er alle forskellige, og din hudtype er med til at afgøre, hvilket renseprodukt der er bedst til dig. Hvis du har sensitiv hud, kan vores nænsomme og kølende Rensemælk Parfumefri være perfekt til at rense på skånsom vis. Hvis du har fedtet hud eller døjer med urenheder, kan en mild Rensepulver være et godt valg for dig.
Har din hud nogle særlige behov?
Nogle perioder kan din hud have brug for lidt ekstra opmærksomhed og omsorg. Huden ændrer sig løbende og kan blive påvirket af både vind og vejr og hormonelle udsving. Plej din hud efter dens særlige behov og hjælp den tilbage i balance med de rette produkter. Åbne porer eller sart hud har f.eks. bedst af at undgå rensescrub.
Se også vores udvalg af serum, der kan hjælpe din hud med specifikke udfordringer.
Hvad er målet?
Vi har alle vores personlige ønsker til, hvordan vores hud fremstår bedst og sundest. Når du skal vælge dit renseprodukt, så se derfor efter ingredienslisten. Ønsker du at tilføre mere fugt eller at få en mere frisk hud? Så starter det hele med de rette aktive og nærende ingredienser, der målretter sig netop dit behov.
Hvis du mangler noget til din ansigtsrutine, så er du mere end velkommen til at tage et kig på vores udvalg af ansigtspleje.
ECOOKINGs anbefaling til dig
Start med at rense dit ansigt for snavs, fedt og makeup, og klargør huden til at modtage fugt og næring. Brug et mildt renseprodukt, som for eksempel vores Renseskum, der åbner og renser dine porer, så de efterfølgende produkter kan trænge frit ind.
Nogle dage kan du forkæle din hud med ekstra dybdegående rens. Her kan du bruge en ansigtsscrub, som eksfolierer huden og fjerner døde hudceller. Det fremmer både cellefornyelsen og giver din hud en frisk glød. Afslut din rens og scrub med en skintonic, som fjerner overskydende snavs og genopfrisker huden.
Se også vores hudpleje til mænd
Tag testen og byg din rutine: Find den rutine, der passer bedst til din hud og behov. Ved hjælp af tre hurtige spørgsmål guider vi dig til det rigtige match.
Din hud forandrer sig, og det må din renserutine også godt
Selvom hele pointen med en renserutine er, at du gentager den hver dag, så er det også vigtigt, at du lytter til din hud. Din hud er i konstant forandring og kan påvirkes af eksterne faktorer som temperaturskift, blæst og forurening - og af indre faktorer som din cyklus og stresssymptomer.
Gentænk din renserutine løbende, og regulér den de steder, du føler kan forbedre sig. Er din rens for skrap for din hud og oplever du irritation eller rødme? Så kan du finde mildere produkter, der passer bedre til din hudtype. Vil du gøre rutinen nemmere? Så vælg et renseprodukt, der både renser din hud og fjerner makeup.
I alle vores produkter går vi i dybden med aktive ingredienser og effekten i huden. Det gør vi for at give din hud de bedste rammer for at udvikle sig, være i balance og gennemgå sin naturlige forandringer under de bedst mulige vilkår. Vores familiemedlemmer af renseprodukter hjælper dig godt på vej mod, hvad du skal vælge.
Husk pleje og fugt efter din renserutine
Det er vigtigt, at du husker at tilføre fugtgivende produkter til din hud efter rens, for at beskytte huden og genetablere dens fugtbalance. Efter du har renset din hud, er den klar til at suge næringsstoffer, vitaminer og fugt til sig fra din ansigtscreme og din ansigtsolie.
Ansigtscreme giver dit hud et fugtboost og plejer og beskytter huden gennem dagen og natten. Vores Dagcreme indeholder naturlige ingredienser som hyaluronsyre og rødalgeekstrakt, der giver intensiv fugt og booster hudens produktion af kollagen.
Vores Natcreme både fugter, opstrammer og booster, så huden genopbygges over natten og bliver kampklar til dagen efter. Prøv også vores Øjencreme, der giver målrettet pleje og styrke til øjenområdet, så alle dele af dit ansigt er næret.