Spring til indhold

Kurv

Din indkøbskurv er tom

Tør hud i ansigtet: Sådan får du fugten tilbage

Skrevet af ECOOKING - Udgivet

Mange mennesker oplever, at deres hud tørrer ud, når vinterens kulde og sprøde luft gør sit indtog. Andre har mere vedvarende tendens til tør hud, hvilket både kan skyldes genetik, alder og hudtilstand. 

Men hvordan slipper du af med den ubehagelige fornemmelse af en ru og stram overflade? Det kan en fugtgivende hudplejerutine hjælpe dig med. Her guider vi dig til at bringe fugten tilbage.

Se alle vores familiemedlemmer til tør hud her

Hvad definerer en tør hud? 

En tør hud er lig med hud, hvis fugtniveau er ude af balance. Tør hud producerer mindre talg og olie, hvilket kan svække hudbarrieren. Det kan vise sig som en mat og glansløs overflade eller ligefrem som sprækker, flager og dryssende hud. 

Hvis du har en tør hudtype, så kender du nok følelsen af en stram hud, hvor overfladen føles ru og ujævn. Ofte er tør hud også mere sensitiv, hvilket kan resultere i rødme, eksem og kløe.

VÆRD AT VIDE

Der er forskel på tør hud og dehydreret hud. Dehydreret hud har gavn af ingredienser, der binder fugt som f.eks. hyaluronsyre, mens tør hud har godt af både fugtgivende ingredienser og naturlige olier.

Læs mere om, hvordan du bedst beskytter din sensitive hud her

Årsager til tør hud i ansigtet

Miljøet omkring dig har stor indvirkning på, om din hud kan formå at holde på sin fugt, eller om den tørrer ud. Både koldt vejr, lav luftfugtighed, vind og solens stråler kan være udtørrende for huden. 

Din alder og sundhedstilstand spiller også en rolle, når det kommer til hudens evne til at bevare sin fugtbalance. Din hud producerer mindre olie med alderen, og over tid kan dens naturlige lipidlag også svækkes, så barrieren holder dårligere på fugten.

En hyppig årsag er også, at du bruger hudplejeprodukter, der er for skrappe til din hudtype. Det kan f.eks. være hårde ansigtsrens eller hyppig peeling. Certificeringer som AllergyCertified og Dermatologisk testet kan hjælpe dig med at udvælge produkter, der er skånsomme mod huden.

4 ekspertråd til at bekæmpe tør hud

  1. Fugt i flere lag: Tør hud har godt af store mængder fugt. Vær generøs med fugtgivende og nærende produkter, og påfør gerne fugt i flere lag, så din hud rigtig kan drikke løs af væskerne. Start f.eks. med en Fugtmaske og afslut med en Ansigtsolie.

  2. Giv din hud ro: Selvom det er godt at pleje din hud med produkter, så sørg for ikke at bruge for skrappe formularer eller at rense din hud mere end 1-2 gange dagligt. Tør hud er tit mere sensitiv og har brug for ro og fugt til at genfinde sin balance.

  3. Følg årstiderne: Vær opmærksom på din huds skiftende behov. Tilfør ekstra fugt om vinteren, og husk altid rigeligt med solcreme med høj SPF om sommeren - og gerne resten af året.

    Er din hud blevet tør efter en dag i solen? Brug vores Aftersun Parfumefri

  4. Fugt indefra: Udover fugtgivende produkter, der giver dig hudpleje udefra, så kan du også tilføre fugt gennem din kost. Spis rigeligt med sunde fedtstoffer og vitaminer, og sørg for at drikke masser af vand.

Sådan plejer du bedst tør hud i ansigtet

Der findes heldigvis flere metoder til at bringe gløden, fugten og livet tilbage i en tør hud. Vælg produkter, der både indeholder fugtgivere, som glycerin og hyaluronsyre, naturlige planteolier og  okklusiver som sheasmør, der forhindrer fugttab.

  • Rens: Når du bruger rens i din hudplejerutine, kan du risikere at efterlade huden tør og sart. Hvis du døjer med tør hud i ansigtet i forvejen, så sørg for at vælge en mild rens - og undgå produkter, der indeholder alkohol eller sulfater, da de kan udtørre huden yderligere.

    Prøv f.eks. vores Rensebalm, der beroliger og nærer din hud uden at udtørre.  
  • Creme: En ansigtscreme er ofte fugtgivende i sig selv, men du kan pleje din tørre hud lidt ekstra, hvis du vælger en creme med nærende ingredienser som glycerin, hyaluronsyre og naturlige olier. Vælg også en fugtgivende solcreme - så du altid er sikret beskyttelse mod solens UV-stråler og samtidig holder din krop fugtet.

    Læs også: Hvilken creme er bedst til tør hud?

  • Serum og olie: Både ansigtsolie og sera kan gøre underværker for en tør hud. Med en nærende Ansigtsolie tilfører du intensiv fugt til din hud, og en serum hjælper med at finde fugten i de øverste hudlag.

  • Makeup: For at skabe en fugtet base for din makeup, kan du bruge en Primer, der holder på fugten i din hud og udjævner hudens fine linjer. Hvis du vil have et mere fugtende alternativ til en klassisk foundation, så se vores Farvet Dagcreme.

Læs også: Sådan får din hud mest fugt og pleje

Kom af med tør hud over natten 

Hos ECOOKING udvikler vi effektive produkter, som kan pleje din hud over natten og lade dig vågne op med gennemfugtet, elastisk og glødende hud næste morgen. 

Natten er et oplagt tidspunkt at give din hud en stor portion fugt, så din hud kan drikke løs helt uforstyrret, mens du ligger på puden. Sørg for altid at påføre en god Natcreme, som kan fugte din hud hele natten igennem. Prøv også vores Fugtmaske, der booster og styrker din hud med naturlig græskarkerneekstrakt, Aloe Vera og hyaluronsyre. Med disse produkter kan både din krop og din hud restituere og blive klar til morgenen efter. 

Se også vores 24 Timers Creme, der er udviklet til at holde din hud fugtet gennem alle dagens udfordringer. 

Særlig fugt og pleje til udsatte områder 

Huden omkring øjnene er særligt delikat, og samtidig er det et sted, som ofte bliver glemt. Vores Energi Øjencreme indeholder aktive ingredienser som niacinamid og ceramide, der både fugter og opstrammer, så din fine hud i øjenregionen ikke tørrer ud.

Også huden på læberne er særligt tynd og sensitiv, specielt over for sollys og kulde. Forkæl dine læber med en fed Lip Balm, der behandler tørhed og forebygger smertende sprækker. 

Er der nogle steder i dit ansigt eller på din krop, som kræver ekstra fugt og pleje? Vores Alt I Én Balm er nemt at have med i tasken, så du altid kan holde dine tørre læber, kinder, albuer og hænder på afstand. 

Læs også: Sådan får du en sund og smuk hud med en daglig rutine

Læs også...

Beskyt din sensitive hud med de rette produkter
guide

Beskyt din sensitive hud med de rette produkter

Har du tendens til rødmen og tørhed? Sensitiv hud kan forårsages af både genetik, hormoner, vejret og solen. Læs, hvordan du bedst passer på sensitiv hud her.  

Læs mere
Hudpleje til fedtet eller uren hud: Få de bedste tips her
guide

Hudpleje til fedtet eller uren hud: Få de bedste tips her

Hudens naturlige fedtstoffer står for at bekæmpe udtørring og holde huden smidig - men mange oplever, at deres hud producerer mere fedt og olie end nødvendigt. Her giver vi dig de bedste tips til a...

Læs mere