
Salicylsyre (BHA) i hudpleje: Alt du skal vide
Skrevet af ECOOKING - Udgivet
Hvis du kæmper med urenheder i form af bumser, hudorme eller talgknopper, så skal du læse med her. Der er nemlig hjælp at hente fra den aktive ingrediens salicylsyre (BHA), som skånsomt eksfolierer hudens overflade, så den dybderenses og fornyer sig - stærkere og renere end før.
Før du giver dig i kast med produkter med salicylsyre, klæder vi dig godt på, med alt du skal vide om salicylsyre i hudpleje. Læs om salicylsyres virkning i huden, og få gode råd til anvendelse her.

Hvad er salicylsyre?
Salicylsyre, eller salicylic acid, er en aktiv ingrediens, der ofte bruges i hudpleje til at bekæmpe urenheder og akne. Salicylsyre kan udvindes naturligt fra pilebark, men i hudpleje fremstilles den oftest syntetisk.
Salicylsyre er en beta hydroxy acid (BHA), hvilket betyder, at syren er olieopløselig. Derfor kan den trænge ned i porerne og modvirke tilstopning, hvilket gør den effektiv mod fedtet hud, udbrud og hudorme.
Når salicylsyre bruges i hudpleje fungerer den som en kemisk peeling, der fremmer hudens regenerering og giver plads til ny cellevækst. Salicylsyren eksfolierer hudoverfladen og porerne fri for ophobet talg og døde hudceller, så huden bliver mere jævn og klar.

Hvad er salicylsyre godt for?
Salicylsyre har den evne, at den effektivt reducerer urenheder og udjævner hudstrukturen. Salicylsyren opløser bindingerne mellem døde hudceller, så tilstopninger og inflammation mindskes, og bakterievæksten reduceres. Når hudoverfladen eksfolieres, bliver huden stimuleret til at starte sin regenerering.
Det giver både en blød struktur og glødende overflade her og nu, og reducerer urenheder og ujævnheder over tid.
Hvem har gavn af at bruge salicylsyre?
Salicylsyre egner sig særlig godt til hudtyper med tendens til fedtet hud og urenheder. Men også hvis du ikke døjer med urenheder kan salicylsyre gøre gavn.
Salicylsyre mindsker nemlig fedtet hud og reducerer inflammation og rødme, så din hud kommer i balance og din makeup lægger sig pænere på den jævne overflade.

ECOOKING anbefaler: Serum med salicylsyre
Ved at vælge et serum med salicylsyre, får du et effektivt produkt, der er særligt udviklet til at reducere urenheder gennem dybdegående rensning.
Vores ECOOKING Acne Serum indeholder både salicylsyre og hyaluronsyre, så serummet både renser i dybden og fugtbooster.
På den måde forebygger og behandler serummet effektivt urenheder, rødme og udbrud i huden.
Sådan anvender du bedst salicylsyre i din hudpleje
Salicylsyre tåles generelt af de fleste hudtyper, men sørg altid for at starte forsigtigt ud for at opbygge din huds tolerance. Start f.eks. med at bruge dit serum, maske eller creme med salicylsyre 1-2 aftener om ugen, og lad din hud vænne sig til salicylsyren.
Generelt vil en erfaren hud ofte tåle hyppigere brug af hudpleje med aktive ingredienser, så vær opmærksom på din huds signaler, hvis du har yngre eller sensitiv hud. Hvis din hud tillader det, kan du trappe lige så stille op, så du til sidst bruger din hudpleje med salicylsyre hver aften.
Uanset om du vælger et serum eller en creme med salicylsyre, så sørg for at påføre den på ren hud, og beskyt den med en plejende natcreme bagefter.
—
VÆRD AT VIDE:
Det er en god idé at påføre hudpleje med aktive ingredienser om aftenen, inden du skal i seng. På den måde lader du din hud få ro til at fornye sig - og kan vågne op med en sund glød.
—
AHA, BHA og PHA i hudpleje
Salicylsyre er en BHA og findes ofte i hudplejeprodukter sammen med dens to makkere AHA, alpha hydroxy acid, og PHA, polyhydroxy acid.
De tre syrer hører under betegnelsen kemisk peeling, fordi de alle hjælper med at eksfoliere hudens overflade og fremme cellefornyelse. AHA- og PHA-syrer arbejder primært på hudens overflade, mens BHA også renser nede i porerne.
Ved at bruge kemisk peeling i din hudplejerutine får du en glattere og mere jævn overflade, og øger også effekten af dine efterfølgende produkter ved at klargøre porerne til at optage næring og pleje.

Effektiv peeling med salicylsyre
Hvis du vil forkæle din hud lidt ekstra et par gange om ugen, så brug vores effektive Peel Maske, der giver din hud et intenst boost fra AHA-syrerne mælkesyre og glykolsyre og BHA-syren salicylsyre.
Peeling masken forbedrer huden ved at fremme cellefornyelsen. Det giver både en glattere overflade, reducerer fine linjer og mindsker synligheden af pigmentpletter.
Køb effektiv hudpleje hos ECOOKING
For at opnå de bedste resultater skal du udvælge effektive hudplejeprodukter, der forbedrer din hud gennem målrettet pleje. Det kræver både aktive og nærende ingredienser, som tilsammen kan skabe de bedste vilkår for at din hud kan styrkes og beskyttes samtidig.
Hos ECOOKING er alle vores hudplejeprodukter dermatologisk testet, hvilket betyder at vores produkter testes på en frivillig testgruppe, før de kommer på hylderne. Vi lader kun produkter, der ikke forårsager hudirritation, komme igennem nåleøjet.
På den måde kan vi skabe effektiv hudpleje, der skaber både mærkbare og synlige resultater for dig og din hud.
Læs også

Salicylsyre (BHA) i hudpleje: Alt du skal vide
Salicylsyre fornyer din hud, så urenheder og udbrud reduceres. Læs om salicylsyre her, og find vores produkter med salicylsyre, der giver dig jævn og sund hud.
Læs mere
Guide til retinol: Hvad er det, og hvad er fordelene?
Retinol er et A-vitamin, der opstrammer, udglatter og forfiner huden. Læs om fordelene ved retinol, og find effektive produkter, der giver hurtige resultater.
Læs mere
Sådan forebygger og behandler du talgknopper
Nogle gange kan det føles som om, talgknopper dukker op ud af den blå luft. Pludselig kan du se små, hvide knopper omkring næsen, øjnene eller i panden. Måske føler du endda, at de ikke er til at s...
Læs mere





