Beskyt din sensitive hud med de rette produkter
Har din hud tendens til rødme eller tørhed? Og kan du opleve ubehag som brændende eller kløende fornemmelser? Så kan det være, du - ligesom så mange andre - har en sensitiv hudtype, der kan have brug for lidt ekstra pleje og opmærksomhed.
Det kan være, at din hud reagerer på temperaturskift, hormonelle udsving eller er delikat og derfor skal værnes lidt ekstra om. Uanset årsagen kan de rette hudplejeprodukter styrke hudens barriere, reducere ubehag og hjælpe huden med at finde ro.
Her giver vi dig de bedste råd til, hvordan du beroliger og passer på sensitiv hud.
Indholdsfortegnelse
Hvad er sensitiv hud?
Hvis din hud er sensitiv, er det typisk et tegn på en svækket hudbarriere, og at nerveenderne i hudens yderste lag er lidt ekstra følsomme. Når nervebanerne sender signaler til hjernen om ubehag, kan det fremkalde en fysisk irritation og reaktion i huden.
Alle hudtyper, både fedtet og tør, ung og erfaren, kan opleve at have sensitiv hud - enten fra naturens side eller som følge af indre eller ydre påvirkning. Måske mærker du, at din hud er i ubalance gennem en brændende, kløende eller prikkende fornemmelse, og måske kan du også se på rødme og tørhed, at den mangler ekstra pleje og beskyttelse.
Hvis din hud er særligt sensitiv, kan du med fordel udvælge produkter, som er AllergyCertified og dermatologisk testet.
Eksperternes råd til sensitiv hud
Du kan hverken ændre på din genetik, temperaturen, forurening eller dine hormoner - men med hjælp fra de rette produkter, kan du gøre dit for at beskytte og værne om din sensitive hud.
Det vigtigste råd til dig med sensitiv hud er at bruge skånsomme produkter, der ikke stiller for høje krav til huden, og at holde din rutine enkel.
På baggrund af mere end 30 års erfaring fra hudplejeindustrien, har vi hos ECOOKING udviklet vores Skin Balance serie med produkter, der beroliger og genopbygger huden.
Hvordan ser sensitiv hud ud?
Sensitiv hud er ofte kendetegnet ved at have tendens til rødmen - enten som følge af sprængte blodkar, tørhed eller reaktioner som eksem og akne. Ofte er en lys hud mere sårbar over for ydre påvirkning, fordi den har mindre pigment til at beskytte hudcellerne mod skader.
Somme tider kan sensitiv hud fanges i en tilstand af vedvarende følsomhed, hvor hudens reaktioner bliver selvforstærkende: Rødmen giver tørhed, tørheden giver eksem og kløe, kløen giver større tørhed og rødmen.
Disse tegn er hudens måde at række ud efter en hjælpende hånd til at styrke sin modstandsdygtighed. Udvælg produkter, der kan give din hud styrke og ro med hjælp fra høj solbeskyttelse, beskyttende balm, målrettet serum og beroligende creme. Herunder guider vi dig til hvordan.
Sådan plejer du din sensitive hud
Sensitiv hud kræver ekstra opmærksomhed og pleje for at genfinde sin naturlige, sunde balance. For at give din hud de bedste forudsætninger for at trives, så vær opmærksom på årsagerne til hudens reaktioner - og følg disse fire råd:
1. Rens huden forsigtigt
Din hud har behov for at blive renset på lige fod med andre hudtyper, men den har brug for en mere skånsom behandling. Sørg derfor for at rense huden blidt - både hvad angår dine bevægelser, hyppighed og valg af produkter.
Brug vores Rensemælk Parfumefri for en skånsom rens, der er nem at påføre, og som skaber et sundt og næringsrigt miljø for huden.
2. Brug solbeskyttelse hver dag
Solbeskyttelse er altid et af de vigtigste produkter i hudplejerutinen, og særligt for en sensitiv hud. Med kærlig hjælp fra en solcreme med høj SPF får din hud den nødvendige beskyttelse mod solens UV-stråler, så din hud bliver fri for både langvarige skader og irritation her og nu.
For at reducere ubehag i huden kan du værne lidt ekstra om din hud i de perioder, hvor solen er skarp, din cyklus vender, eller du er lidt ekstra presset i din hverdag. Du kan hjælpe din hud med at genvinde sin styrke ved at bruge nærende produkter, der beskytter huden og støtter dens barriere.
Brug vores Solcreme Til Kroppen SPF 50 og vores Solcreme Til Ansigtet SPF 50.
3. Vælg beroligende cremer
For at beskytte din hud mod ydre faktorer som vind, kulde eller forurening, bør du bruge cremer, der er næringsrige, og som kan styrke din huds barriere.
Vores Alt I Én Balm kan holde de mest sensitive områder beskyttet i løbet af dagen. Se også vores øjemcreme til den sarte, tynde hud omkring øjnene.
4. Brug skånsom makeup
Måske har du lyst til at dække din rødme med makeup - men også her er det vigtigt at udvælge skånsomme produkter, hvis ingredienser ikke forårsager yderligere reaktioner.
Brug en beroligende Anti-rødme Creme og en kølende Primer som base for en mild Farvet Dagcreme til at udjævne hudtonen.
Har du sensitiv hud på kroppen? Så vær opmærksom på at tilføre fugt og næring særligt efter barbering og kulde. Sørg også for at holde øje med din reaktion på tøjfabrikanter, parfume og deodorant.
Dermatologisk testet hudpleje fra ECOOKING
Hos ECOOKING er vores tilgang: Virkning først og dernæst så meget naturlighed og økologi som muligt. Det betyder, at vi udvikler effektive produkter, der beskytter og forbedrer din hud på de områder, hvor den har brug for en kærlig, hjælpende hånd.
Vores produkter er dermatologisk testet, og vi godkender kun produkter, som ikke har forårsaget negativ reaktion på huden som f.eks. irritation. På den måde kan vi skabe effektiv pleje til alle hudtyper.