Solbeskyttelse til ansigtet hver dag
Hud, der er beskyttet mod solen og føles let og fugtet, uden et hvidt eller fedtet lag. Vores parfumefri solcreme til ansigtet med solfaktor 30 eller 50 (Sunscreen Face), som du kender som Solcreme til Ansigtet, beskytter mod både UVA-stråler, der får huden til at ældes for tidligt, og UVB-stråler, der kan skolde huden. Den er et godt trin i din hudplejerutine hele året, og du kan bruge den som ansigtscreme med solfaktor i stedet for dagcreme om morgenen og under makeup.
Din vigtigste anti-age pleje
Solen er en af de største grunde til, at huden ældes for tidligt. UVA-stråler trænger dybt ned i huden, også på overskyede dage og gennem vinduer, og nedbryder hudens kollagen, så der kommer fine linjer, rynker og slappere hud. Solen sætter også gang i pigmentproduktionen, så der opstår pigmentpletter, solpletter og en ujævn hudtone. Når du bruger solcreme i ansigtet hver dag, hjælper du med at forebygge tegn på for tidlig aldring og nye pigmentpletter, så huden bevarer sin glød, sin fasthed og sin jævne tone længere. Bruger du produkter mod pigmentpletter, A-vitamin eller syrer, er daglig solbeskyttelse ekstra vigtig.
Let konsistens, der ikke hvidter
Den lette konsistens er nem at fordele og trænger hurtigt ind uden at fedte eller hvidte. Solcremen indeholder fire bredspektrede, kemiske solfiltre, der beskytter mod både UVA- og UVB-stråler. De virker ved at optage UV-strålerne i hudens øverste lag, så strålerne ikke når længere ind i huden.
Plejer, mens den beskytter
Solcremen er også en plejende creme. Økologisk havreekstrakt og økologisk morgenfrueekstrakt fugter og beroliger huden, og naturligt ectoin hjælper huden med at holde på fugten og beskytter den mod stress fra sol og miljø.
Vandafvisende, parfumefri og dermatologisk testet
Solcremen er vandafvisende og testet, så du kan bade 2 x 20 minutter, før du skal smøre dig ind igen, hvis du lader huden lufttørre. Den er udviklet i Danmark, parfumefri, vegansk og dermatologisk testet og fri for silikone og alkohol.
Hver morgen, hele året
Beskyttet, fugtet hud uden et hvidt lag. En klat solcreme hver morgen er alt, hvad der skal til. Prøv den og mærk selv forskellen. Og skulle den alligevel ikke leve op til dine forventninger, har vi 100 % tilfredshedsgaranti ved køb på ecooking.dk. Så du kan prøve den helt uden risiko.