Whocopied.me

Eyeliner

Filter
Filtrer:

Eyeliner

Føler dine øjne sig overset? Det kan en eyeliner hurtigt ændre på. Eyelineren kan komme i mange forskellige varianter.

Hvad er eyeliner?

Eyeliner er en kosmetisk farve, som bruges til at fremhæve konturen omkring øjet. Med en streg over eller under øjet, vil dine øjne øjeblikkeligt træde frem og kræve opmærksomhed. Eyeliner bruges også til at åbne øjnene, indramme dem eller tilføje farve. Både Ecookings Eyeliner Pencil og Liquid Eyeliner definerer og fremhæver dine øjne.

Hvordan bruger jeg flydende eyeliner?

Tegn eyelinerstregen så tæt på din vippekant som muligt. Intensiver og gør dine vipper fyldigere ved at arbejde din eyeliner godt ned i vippekanten eller placere den i øjets våde kant.

Hvis du gør dig forhåbninger om at skabe en perfekt ”wing”, så kræver det måske en smule øvelse. Øvelse gør mester, så lad ikke et dårligt resultat slå dig ud. Du kan evt. tegne en hjælpestreg langs vippekanten med øjenskygge og en tynd makeupbørste, eller sætte et stykke tape på huden helt tæt under øjet. Tapen skal flugte med øjet og pege op mod brynets afslutning. Flydende eyeliner kan være svær at håndtere, så det kræver en del øvelse og forsøg, før teknikken sidder på rygraden.

Hvilken eyeliner skal jeg vælge?

En eyeliner kommer i mange forskellige varianter. Hos Ecooking kan du både få en flydende og en fast eyeliner. De findes både i sort og i farve.

Liquid Eyeliner har en flot, intens og glansfuld sort farve, der skaber et smukt resultat. Holder længe uden at smitte af. Applikatorens design og fasthed gør den let at bruge, men hvis du skal lave fine grafiske elementer, kan applikatoren være for stor. Liquid Eyeliner plejer med naturlig glycerin, som fugter den fine hud omkring dine øjne.

Eyeliner Pencil findes i fire forskellige nuancer: Sort, brun, blå og grøn. Med sin bløde og cremede konsistens, er Eyeliner Pencil let at blende, hvilket gør det nemt at opnå et tonet og blødt eyeliner-look. Eyeliner Pencil er også perfekt til at skabe et mere dramatisk øjenmakeuplook som et smokey eye.

Få intense øjne ved at påføre Eyeliner Pencil på den våde kant under øjet. Udover at stjæle opmærksomheden, nærer Eyeliner Pencil også huden med naturligt E-vitamin. Den har høj pigmentering, der giver en intens farve, som dækker godt.