Whocopied.me
makeup-pensler

Børster & Pensler

For at lægge den perfekte makeup, kræver det nogle gode værktøjer. Her må du endelig ikke undervurdere den gode pensel, som gør det markant lettere at fordele makeuppen jævnt og glat på huden. Vi har otte pensler med hver deres talent:

Makeup børster og pensler

En smuk og flot makeup kræver de helt rigtige makeup børster, og ECOOKINGs udvalg gør det nemt for dig at skabe præcis det look, du gerne vil.

Guide: Hvilke makeup børster bruger jeg til hvad?


Blush Brush
Blush Brush pensel kan du både bruge til blush, contouring, highlights og bronzer.

Anvend blush direkte på dine kindben. For at skabe et friskt og sundt udtryk, kan du også komme blush på æblekinden. Lav en flot contouring ved at bruge lyse og mørke skygger: Den mørke contour placerer du under kindbenet, blushen på selve kindbenet og den lyse highlighter på øverste del af kindbenet.
Tilfør glød til dit ansigt ved at bruge bronzer ved tindinger, på næsetip og kindben.

Eye Precision Brush
Denne runde pensel er nem at arbejde med i globelinjen. Arbejd i globelinjen vandret ved at følge øjets naturlige globelinjeform.
Eye Precision Brush runding gør den også god til at tone eyeliner og øjenmakeup under nederste vippekant.
Penslen er desuden ideel til at skabe fine og effektfulde highlights ved øjenkrogen og under brynet.

Eye Shadow Blend Brush
Eye Shadow Blend Brush er god til at tone din øjenskygge ud i globelinjen eller til at skabe mere naturlige øjenskyggelooks.
Brug penslen til at tone dit smokey eye eller til highlights under brynben, på øvre kindben eller næseryg. Ideel til at lægge pudder tæt på øjenområdet eller ved næsefløjen.

Foundation Brush
Den spidse form på Foundation Brush gør det nemt at arbejde i de mindste kroge og med cirklende bevægelser kan du skabe en meget detaljeret foundation.
Ved at bruge cirklende bevægelser undgår du også streger i makeuppen og varmer samtidig huden op, så din foundation absorberer endnu bedre ind i din hud. Foundation Brush er desuden god til en kraftig contouring.

Eyelash & Brow Brush
Brug en brynblyant til at tegne dine bryn op og børst derefter brynet i den ønskede form med Eyelash & Brow Brush. Du kan også skabe dit eget vippelook ved at påføre mange fine, små lag Mascara og så bruge Eyelash & Brow Brush til at lave lige den form og perfektion du ønsker.
Et voluminøst vippelook kan få din mascara til at klumpe, men her kan du anvende Eyelash & Brow Brush til at separere vipperne.

Eye Shadow Brush
Eye Shadow Brush er god til at lægge øjenskygge på øjenlåget, men også velegnet til at skabe de lyse grundfarver til en makeup.
For at opnå et mere intenst pigment, dup øjenskyggen på - så undgår du også at øjenskyggen drysser.

Powder Brush
Powder Brush er ideel til mineral pudder. Påfør pudderen og arbejd den derefter godt ind i huden med cirklende bevægelser.
På den måde opnår du et ensartet resultat. For et mere dækkende resultat, pres pudderen ind i huden. Med et intenst pres, får du mere dækkeevne, mens et lettere pres giver et mere naturligt resultat.

Concealer Brush
Concealer Brush gør det let at dække urenheder præcist og med større dækning.
Størrelsen og den spidse form gør denne pensel ideel til Concealer og til at dække mørke rande og ujævnheder. Det er nemt at arbejde concealeren godt ind i øjenkrogen og i næsefløjen.

Hvordan renser man makeup børster?

Vi anbefaler, at du vasker din pensel, før første brug.

Din pensel har godt af at blive vasket en gang om ugen. På den måde holder den længere, og så er det også med til at minimere mængden af bakterier. 
Vask din pensel i med Brush Cleanserintimsæbe eller en mild shampoo uden duft. Husk, at vand kan opløse lim, så for at passe bedst muligt på din pensel, er det vigtigt at holde limningen og skaftet fri for vand, når du vasker din pensel. Læg penslen til tørre på et tørt og rent håndklæde, så vandet ikke løber ned i limningen.

Alle penslerne er lavet af syntetiske hår, og er derfor veganske.