Whocopied.me

Concealer

Filter
Filtrer:

Hvad er concealer?

En concealer er et produkt, som er lidt af en redningsmand. Produktet bruges til at dække alt fra urenheder i huden, mørke rande, pigmentpletter, rødme eller lignende. En concealer bruges på mindre og mere lokale områder af ansigtet modsat en foundation som i højere grad benyttes i større dele af ansigtet. Ecooking Concealer fås i tre farvenuancer, så de passer til enhver hudtype. Og når det kommer til at dække små skønhedsfejl kan du trygt stole på Ecooking Concealer, som dækker urenheder med et snuptag. Ecooking Concealer indeholder ligeledes E-vitamin og jojaba olie, som beskytter, beroliger og fugter huden. Ecooking concealer har en let konsistens, som hurtigt trænger ind i huden.

Hvad er forskellen på foundation og concealer?

Concealer bruges lokalt på mindre ”spots” i ansigtet, mens foundation benyttes til større områder i ansigtet. En concealer benyttes som regel efter din foundation, fordi produktet indeholder mere pigment. Derfor kan concealer bedre dække alt det, din foundation ikke skjuler. Hvis du ikke er fortaler for foundation kan du med fordel benytte concealer til at dække lokale plamager. Det vil være medvirkende til at skabe et mere naturligt look og lade din egen hud komme mere til syne.

Hvilke farve concealer skal jeg vælge?

Når du skal vælge farven på din concealer, er det meget afgørende at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvor i ansigtet concealeren skal bruges. Hvis concealeren skal bruges under øjnene, er der to veje, du kan gå.

Hvis du går efter et mere frisk og vågent look, skal du benytte en concealer som er mere lys end din egen hudtone. Den lyse concealer vil nemlig fungere som en highlighter, der fremhæver dine øjenomgivelser. Hvis du går efter et mere naturligt look anbefaler vi, at du benytter en concealer, som har samme farve som din hudtone.

Hvis du vil dække bumser, pigmentpletter, ar eller eksempelvis rødme, er det mest optimale, at du vælger en concealer, der matcher din naturlige hudfarve og som har en høj dækkeevne. Ecooking Concealer har en høj dækkeevne – upåagtet af, hvilken concealer du vælger.
Det kan være en idé at blande et par farver på din håndryg, når du skal finde den rigtige concealerfarve.

Hvordan påfører jeg concealer?

Der er flere måder at påføre concealer på.

Du kan både benytte fingrene, en pensel eller en svamp.

Vi kommer her med nogle gode råd til, hvad du skal være særligt opmærksom på ved de forskellige påføringsmetoder:

Påføring af concealer med en pensel

Måden, hvorpå du opnår den højeste dækning med concealer, er ved brug af en pensel. Ecooking Concealer Brush er udviklet specielt til dette formål. Den tætte pensel sørger for, at du får en højere dækning med din concealer – ergo – jo tættere pensel – jo højere dækning. Det er vigtigt, at du sørger for at rengøre din pensel en gang imellem. Ecooking Intimsæbe er ideel til at rense alle dine makeup-pensler med.

Påføring af concealer med fingrene

Mens nogle foretrækker at påføre concealer med en pensel, foretrækker andre, at concealeren påføres med fingrene. Det er yderst nemt, og varmen fra dine fingre sikrer, at concealeren ”smelter” ind i huden. Du skal dog være særligt opmærksom på at have rene og afrensede hænder, inden du påfører din concealer, så du ikke tilfører bakterier til din hud. Når du påfører concealer med fingrene, opnår du også et meget naturligt resultat.

Påføring af concealer med en svamp

Et helt tredje alternativ er at påføre din concealer med en svamp. Makeup-svampe er særligt gode til at udligne overgangene mellem concealer og foundation, da de er ideelle til at udligne farveforskellene.

Gode råd til påføring af Ecooking Concealer

Hvis de lokale områder, hvor du har påført concealer begynder at tørre ud og se grimme ud i løbet af dagen, så kan du med fordel duppe med lidt fugtighedscreme på fingerspidserne og pudrer dem let. På den måde vil huden atter se frisk ud.