Whocopied.me

Certificering og hudpleje

Størstedelen af Ecookings produkter har certificeringsmærker og er derfor enten dermatologiske testede, veganske samt certificerede med det internationale allergimærke AllergyCertified.

Hvad er dermatologisk testet?

Med en dermatologisk test undersøges hudens tolerance over for et kosmetisk produkt – normal hud, sensitiv hud og hud med eksem/allergi. Dermatologisk testede produkter opnår sin certificering ved at gennemgå en række test, som sikrer, at produkterne ikke er årsag til hudirritationer eller andre reaktioner.

Testene bliver udført på mindst 50 frivillige forsøgspersoner med forskellig alder og forskellige hudtyper ved at placere en prøve af produktet på huden og dække den med et plaster. Efter 48 timer fjernes prøven fra huden og det undersøges, om huden har reageret på prøven. Hvis ingen af testpersonerne reagerer på produktet, kan det klassificeres som ufarligt i forhold til at kunne forårsage hudirritationer. Den dermatologiske test udelukker dog ikke, at en eller flere ingredienser i et produkt kan forårsage hudreaktion hos nogle.

Hvad er AllergyCertified?

AllergyCertified-mærket er din garanti for, at alle råvarer i et produkt er blevet gennemgået for allergifremkaldende, hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer.
Produkter, der er mærket med AllergyCertified, indeholder desuden ikke parfume. Mærket er tegn på, at det pågældende produkt lever op til alle krav og udgør en minimal risiko for allergi.

Hvad er Vegan Trademark?

Når et produkt er mærket med Vegan Trademark, indeholder de hverken animalske ingredienser eller bliver testet på dyr i produktions- og udviklingsprocessen.

Inspiration til hverdagen





Super Serum 20 ml
Super Serum 20 ml
DKK 409,95 Ikke på lager





Mere inspiration